top of page
Søg
  • Forfatters billedetheboysgruppe

Konferencen og den konstant udviklende våbenteknologi

Opdateret: 15. apr. 2018


Haag konventionen indeholdte bl.a. et forbud mod brugen af kemiske våben til krigsførsel
Haag konventionen indeholdte bl.a. et forbud mod brugen af kemiske våben til krigsførsel

Den russiske zar og våbenteknologien: - Store dele af konferencen i Haag i 1899 handlede som førnævnt om nedrustning og måden at føre krig på, hvor der blev diskuteret hvilke våben, som måtte benyttes i krig. I denne periode havde nye teknologiske opfindelser nemlig givet våbenteknologien et helt nyt niveau i forhold til rækkevidde og destruktivitet.

Derfor kan man argumentere for, at den russiske zar har haft et pacifistisk (og højst sandsynlig en strategisk) indgangsvinkel i forhold til konferencen i Haag, hvor han bl.a. ønskede et forbud mod nedkastning af eksplosive stoffer fra luften.

Destruktive våben: Teknologier som luftballonen kan i sammenspil med bomber ubesværet fuldstændigt udradere landområder med civilemennesker uden at miste en eneste mand i forbindelse med operationen. Samtidig kan denne form for ødelæggende teknologi være demoraliserende for modparten, da den samfundsmæssige struktur og udvikling i et land kan komme på tilbagetog grundet disse typer af våben.

Af denne grund spiller udviklingen af våbenteknologien en stor rolle i forhold til konferencen, hvor forventningerne til fremtidig krigsførelse kan begrundes at være blevet set fra en proaktiv vinkel fra den russiske zars side. Hertil kan man på baggrund af de hastigt forbedrende teknikker og teknologier konstatere, at man har kunnet forudse, at fremtidige våben vil kunne skyde ikke kun modstanderen, men også planeten synder og sammen.

- Herudover er det nævneværdigt, at russerne ikke var dem, som stod forrest i udviklingen, men i stedet de andre stormagter hvor tyskerne især blomstrede under den teknologiske udvikling, der fandt sted omkring årene ved Haag-konventionen.

En mulig ”militærisk” strategi bag konferencen: Nedrustning er en af de overordnede emner, som blev vendt på bordet og skilte nogle af stormagterne ad. For mødet i Haag er desuden et udspil, som er kommet fra den russiske side, hvor lande som Frankrig og England relativt fordelagtigt har kunnet imødegå forslagene, da de på dette tidspunkt begge havde store kolonier rundt omkring i verden. En nedrustning ville i givet fald have positive konsekvenser for de nævnte lande i form af et mindre behov for at beskytte landets egne landegrænser imod andre stormagter. - Samtidig med at militante tropper i de forskellige kolonier ikke var en del af nedrustningen, så her kunne man godt optimere.

Dette kan ligeledes fra en reaktiv vinkel argumenteres for at være en fordel for de allierede lande i henhold til våbenteknologien, da man fra et moderne tids vinkel kan konstatere, at teknik og teknologier kan udvikle sig meget på kort tid.

I sammenhængen med teknikken kan man som eksempel på hvordan teknikker og teknologier kan udvikle sig til at blive mere destruktive bl.a. nævne fortidens forladegeværet, der blev efterfulgt af bagladegeværet og senere maskingeværet, som har en noget større dødsrate, når man ser på antallet af patroner, som kan affyres af dette våben.

Kemiske våben: Disse typer af våben blev ligeledes ønsket fraværende i forhold til krigsførelse ved mødet i Haag, hvilket fra en reaktiv vinkel kan forklares ved at brugen af disse våben havde mange negative konsekvenser. Fx påfører de ofte meget smertefulde oplevelser til menneskekroppen, da gasser som nervegas ikke direkte er dræbende, men har en masse følge virkninger (fx forbrænding og kramper), hvorved denne type af krigsførelse kan betragtes som værende inhuman. Dertil kan nævnes at mange kemiske våben (eksempelvis gasvåben) ikke har nogen specifik modtager, da den ofte spredes vha. af vinden, hvilket betyder at selv udsenderen kan rammes, hvis man ikke har taget de rigtige sikkerhedsforanstaltninger.





Kott, Sarah: "Kemisk krigsførelse: Her er giftgassens historie",

https://goo.gl/MLMhHs


Carlin, Dan: "Hardcore History 51 - Blueprint for Armageddon II",

https://goo.gl/G14wpf


Advocate of Peace through Justice: "Germany and Disarmament":

https://goo.gl/7fo6Kq











27 visninger2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page